top of page

Behandling af dine personoplysninger

Orientering om håndteringen af personoplysninger

 

Fortrolighed:
Ifølge psykologloven har alle autoriserede psykologer tavshedspligt. Dvs. at det vi taler om forbliver imellem dig og mig. I enkelte tilfælde har jeg oplysningspligt. Oplysningspligten overstiger tavshedspligten. Jeg har oplysningspligt i de få tilfælde, hvor en klient er i alvorlig risiko for at gøre alvorlig skade på sig selv eller andre – og i de tilfælde, hvor et barns trivsel og udvikling kan være i fare. I de tilfælde har jeg pligt til at orientere de pågældende myndigheder, som dernæst skal vurdere sagen og eventuelt handle på oplysningerne.

 

Journalisering:
Alle autoriserede psykologer har pligt til at føre journal. Derfor beder jeg om dit fulde navn, adresse, cpr.-nummer, mail og telefonnummer ved første samtale. Journalen indeholder hovedpunkterne i det vi snakker om og det er kun mig der har adgang til den. Jeg må ikke udlevere din journal til andre end dig, uden dit samtykke. Som hovedregel fraråder jeg alle at få udleveret deres journal. En journal indeholder typisk private oplysninger, som ikke kommer andre ved. Jeg har pligt til at gøre mit bedste for at sikre, at dine oplysninger opbevares sikkert og fortroligt og i overensstemmelse med den nye europæiske datalovgivning. Jeg opbevarer derfor mine journaler i aflåst arkivskab eller i et sikret elektronisk journalsystem, der ligger hos en databehandler jeg har en databehandleraftale med. Man må ikke slette i en journal, men hvis noget er forkert, kan vi tilføje en rettelse. Din journal bliver tilintetgjort 5 år efter du sidst har været her, i særlige tilfælde senere.

 

Indsamling af oplysninger:

Nogle oplysninger bliver automatisk og anonymt indsamlet når du besøger min hjemmeside. Det er for at jeg kan forbedre mit indhold og vurdere hvordan jeg skal målrette mine emner overfor potentielle kunder. 

Erklæringer , statusbeskrivelser og udtalelser:
Hvis du giver tilladelse udfærdiger jeg gerne erklæringer, statusbeskrivelser eller udtalelser til fx forsikringsselskaber, kommuner og andre, mod honorar svarende til erklæringens længde og formål. Erklæringen indeholder kun de oplysninger, som er relevante for det formål, den skal tjene, og du får den til gennemlæsning inden den sendes.

 

E-mail:
For at sikre fortroligheden anvender jeg krypteret E-mail. E-mailen er dog først krypteret når du har modtaget en kode fra mig. Herefter er der oprettet en krypteret E-mailforbindelse imellem os.

 

SMS:
Jeg kan hverken sende eller modtage SMS krypteret og al korrespondance bør derfor foregå per telefon eller krypteret E-mailforbindelse for at leve op til kravene i EU’s dataforordning.

 

Regnskab:
Min bogholder og revisor har adgang til mit regnskab. Min bogholder og revisor har fuld tavshedspligt.

 

Klage:
Hvis du er utilfreds med hvordan jeg håndterer dine oplysninger, kan du klage til mig og/eller Datatilsynet.

 

Love, regler og bekendtgørelser:

 

Journalisering:
 Autorisationslovens kapitel 6, og Journalbekendtgørelsen (bkg. nr. 1090 af 28. juli 2016 om 1090 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler).

 

Håndtering af personoplysninger:

Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f [indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7].

 

Om pligt til at underrette om fare:
Sundhedsloven paragraf 41.

 

Om skærpet underretningspligt, når det gælder børn og unges trivsel og udvikling:
Serviceloven paragraf 153.

bottom of page